Af: Emilia Heiselberg
Mange unge mænd mistrives psykisk, og ifølge eksperter går det ofte ubemærket hen. Undersøgelser viser, at mange unge mænd sjældent eller aldrig har nogen, de kan snakke fortroligt med, og de har langt sværere ved at række ud, når de oplever psykiske problemer. Det kan have alvorlige konsekvenser for deres psykiske trivsel, og kan i værste tilfælde koste liv.
Connie har et stort billede af sin søn Mads hængende i stuen, over sofaen: ”Det er sommetider hårdt at se på, men det vækker også de gode minder.” Foto: Emilia Heiselberg
Det er en ganske almindelig formiddag i Connie Schack Andersen liv. Foråret er kommet, og livet går sin stille gang i det sønderjyske hjem.
Hendes 21-årige søn, Mads, sover ofte længe i weekenderne, særligt når han har været i byen. Det er ikke unormalt. Fra sofaen i stuen, kan hun se ham ligge i sengen og sove.
Pludselig får hun et opkald – det er Mads’ ekskæreste.
“Er Mads hjemme?” spørger hun anspændt i telefonen.
“Ja, det er han. Hvad er der galt?” svarer Connie.
“Han har postet noget på sin story,” stammer hun i telefonen. “Der står bare undskyld. Vil du ikke nok gå ind og vække ham?”
Connie bliver straks bekymret og går ind på værelset for at vække Mads. Men det er for sent. Hun finder sin voksne søn livløs i sengen. Mads har taget sit eget liv.
Det er to år siden, at den hjerteskærende oplevelse ramte Connie. En tragedie, der kom bag på alle, der kendte Mads.
Ingen vidste, at han havde det psykisk dårligt.
”Mads var en glad og festlig dreng, som altid kunne sætte gang i tingene. Det kom som et chok for os alle sammen,” fortæller den 56-årige mor.
Connie beskriver Mads som en udadvendt, sprælsk og smilende fyr. Han var vellidt og havde mange venner. Han var social og kunne altid få folk til at grine. Men indeni bar Mads på en byrde, som ingen kendte til.
Øget mistrivsel blandt unge
De seneste år har man oplevet en markant stigning i psykisk mistrivsel blandt unge. Psykisk mistrivsel dækker blandt andet over psykiske tilstande som angst, depression, stress og ensomhed. I november 2023 indgik regeringen en bred aftale om en større indsats i psykiatrien med henblik på at forebygge selvmord- og selvmordsforsøg samt forbedret trivsel blandt danske unge.
Men for mange unge mænd er problemet større end blot mangel på ressourcer i psykiatrien. Undersøgelser viser, at blot det at række ud efter hjælp og snakke om deres mentale helbred, er langt sværere for unge mænd.
Bag lukkede døre
21-årige Mads var for nyligt flyttet hjem til sin mor i Haderslev, fordi han havde svært ved at få tilværelsen i Aarhus til at hænge sammen økonomisk.
”Jeg tror, det var et nederlag for ham at skulle flytte hjem til sin mor,” erkender Connie. ”Det tog hårdt på ham, selvom han ikke ville indrømme det.”
I Haderslev, hvor Mads er vokset op, fik han et arbejde ved Bowl’n’Fun. Her havde han et godt forhold til sine kollegaer, som han brugte meget tid sammen med – også udenfor arbejdet. De gik meget i byen, og Mads var ofte væk hjemmefra.
Men i månederne op til hans selvmord, begyndte Connie alligevel at studse lidt over Mads’ adfærd.
”Mads har altid festet en del, men pludselig bed jeg mærke i, at han drak mere, end han plejede. Men når jeg spurgte ind til det sagde han, at det skulle jeg ikke blande mig i,” fortæller Connie.
Når Mads endelig var hjemme, trak han sig ind på sit værelse. Når hans mor spurgte ind til, om der var noget galt, gav det ofte anledning til konflikt.
”Jeg ville ikke presse på, for så kunne han godt blive vred. Mads snakkede aldrig om sine følelser, eller hvordan han havde det, så det var på den måde ikke unormalt. Men jeg tror, at jeg var enormt bange for at skubbe ham væk, hvis jeg blev ved med at presse ham,” fortæller hun.
Desuden bemærkede Connie, at Mads pludselig brugte ualmindeligt meget tid på badeværelset.
Efter Mads’ død, fandt Connie en stor kollektion af videoer på Mads’ telefon, hvor han bag den lukkede dør på badeværelset endelig kunne finde roen og modet til at snakke om, hvordan han i virkeligheden havde det.
I videoerne beskrev han, hvordan han følte sig overset, modløs og utilstrækkelig.
”Jeg har ikke set det hele, for det kan jeg simpelthen ikke bære. Det er hårdt at se, at han følte, at det var den eneste måde, han kunne komme ud med det på,” fortæller Connie.
Tidlig indsats
Connie har også selv erfaret, at mænd er dårligere til at snakke om deres følelser og trivsel.Derfor mener hun, at problemet kræver, at man griber ind tidligt.
”Man burde undervise i det i folkeskolen, så de er klædt på til at tale om de her ting. Fuldstændig på samme måde, som man har seksualundervisning,” foreslår hun.
Trods den hjerteskærende hændelse, nægter hun at tie problemet ihjel.
Hun håber, at hendes åbenhed omkring hendes søns selvmord kan bidrage til, at flere unge mænds mistrivsel bliver opdaget i tide.
Mange mænd står uden nære relationer
Svend Aage Madsen, tidligere chefpsykolog på Rigshospitalet, var i 2013 med til at stifte nonprofitorganisationen Forum for Mænds Sundhed, som er en landsdækkende organisation, der samarbejder med en lang række private og offentlige instanser. Organisationen arbejder med et ønske om at forbedre mænds sundhed – den fysiske såvel som psykiske.
I rollen som formand har han medvirket i en lang række podcasts omkring mænds trivsel, herunder med fokus på depression, psykisk trivsel og selvmord. Svend Aage Madsen mener, at mænds trivsel i en lang årrække har været underprioriteret.
Desuden er mænds psykiske lidelser i langt højere grad underdiagnosticerede og underbehandlede, og selvmordsraten er generelt 3 gange højere blandt mænd, end den er hos kvinder.
I februar 2023 udgav han undersøgelsen ’Mange mænd er uden nære relationer’, som understreger, at isolation og mangel på nære relationer er nogle af de vigtigste årsager til både psykisk og fysisk mistrivsel hos mænd. Særligt understreger undersøgelsen, at mange mænd ikke har nogen, de kan snakke fortroligt med.
Undersøgelsen viser, at 18% af mænd i aldersgruppen 20-29 sjældent eller aldrig har nogen, de kan snakke fortroligt med. Det giver anledning til bekymring, forklarer Svend Aage Madsen.
“Vi ser generelt, at mænd er dårligere til at snakke om, hvordan de har det. Det er tankevækkende, at mange unge mænd står uden den slags fortrolige, nære relationer, for det er netop en af de vigtigste årsager til psykisk mistrivsel.”
Han mener, at en stor del af problemet er kulturelt og i høj grad taler ind i sociale normer. For mange mænd er det tabubelagt at snakke om følelser og psykisk helbred, og han påpeger, at mænds relationer sjældent giver anledning til de dybe, fortrolige snakke.
Svend Aage Madsen har observeret, at mænds relationer ofte er langt mere formålsbaserede. De mødes typisk med et meget specifikt formål, og sjældent for bare at snakke, og dyrke hinandens samvær. Det mener han derimod, at kvinder er langt bedre til.
”De kan sagtens mødes til en kop kaffe og så sidde og snakke om følelser og problemer i flere timer. Det er sværere for mænd at åbne op for den slags samtaler,” siger han.
Han understreger også, at mænds symptomer på psykisk mistrivsel og depression ofte ser meget anderledes ud, end de gør hos kvinder.
Hos mænd ser man, at der er en tendens til hyppigere konflikter, både på deres arbejdsplads, i skole og i privaten.
Derudover har de en tendens til at trække sig og blive mere indelukkede. Der ses også en øget tendens til misbrug af alkohol og andre substanser.
Han mener, at det derfor ikke altid er nemt at spotte, fordi det ikke ligner depression, sådan som vi normalt taler om det hos kvinder.
Svend Aage Madsen giver Connie Schack Andersen ret i, at en del af løsningen er en tidligere indsats.
”Kulturelt har mænd aldrig lært, hvordan man snakker om de her emner. Det er noget, hvor vi burde sætte en indsats ind langt tidligere, hvis vi skal kunne se det på de kommende generationer af mænd.”
Den tidligere chefpsykolog ser dog også, at den yngre generation af mænd er blevet langt bedre til at åbne op for disse emner end de forhenværende. Han mener særligt, at det handler om det skærpede fokus på psykisk trivsel.
Se i videoen herunder, hvordan ni unge mænd fortæller om relationer og fortrolighed og reflekterer over, hvordan de kan blive endnu bedre til at hjælpe sig selv og hinanden.
Færre mænd rækker ud
De nyeste tal fra Center for Selvmordsforskning viser, at selvmordsraten blandt de 20-29-årige er 2,5 gange højere hos mænd end hos kvinder.
Hos selvmordsrådgivningen Livslinien ser de også en stor diskrepans i forhold til kønnene.
Langt flere kvinder ringer til Livsliniens telefonrådgivning end mænd. Det er der ifølge Livsliniens direktør, Jeppe Kristen Toft, flere forklaringer på.
”Ifølge selvmordsforskere bruger kvinder ofte selvmordsforsøget til at signalere til omverdenen, at de har brug for hjælp. Mange mænd bruger selvmordsforsøget som løsningen på et problem, og derfor søger de sjældnere hjælp.”
Derudover mener han, ligesom flere eksperter, at det til stadighed er svært for unge mænd at italesætte deres psykiske mistrivsel, da det for mange mænd er tabubelagt at snakke om deres problemer.
Dog har de hos Livslinien set en positiv udvikling de seneste år. I 2019 var det henholdsvis 70 pct. kvinder og 30 pct. mænd, der kontaktede Livslinien. Aktuelt lyder fordelingen på 64 pct. i kvindernes favør.
”Det er svært at sige entydigt, hvad der ligger til grund for dette, men jeg tror helt sikkert, at det øgede fokus på psykisk trivsel generelt spiller ind, og vi er glade for at se, at det går den rigtige vej,” siger Jeppe Kristen Toft.
Du kan kontakte Livslinien, hvis du har selvmordstanker, er i anden alvorlig livskrise, eller hvis du er pårørende til en, der har taget sit liv. Få telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage klokken 11-04 eller rådgivning via en chat med Livslinien mandag og torsdag klokken 17-21 og lørdag klokken 13-17.